Ostseeman in 08:45:04 and 3rd

Race beretning fra Ostseeman 2009:

Blev nr. 3 til Ostseeman i søndags. Hurtigste bike split. Men faktisk mest tilfreds med mit løb, hvor jeg med næsten ingen løbetræning fik løbet 3:12:27. Og denne gang løb jeg faktisk hele vejen, og rent mentalt følte jeg mig meget stærk. Det lover godt for fremtiden, når jeg begynder at løbetræne igen.

Svømningen gik generelt godt. Efter Nice IM fem ugen forinden vidste jeg godt, at fremover vil svømningen ikke kunne skræmme mig... Alligevel er jeg sgu stadig lidt ængstelig og en smule bange, når jeg står der og venter på, at så mange mennesker går amok i et adrenalin rus. Og desværre glemmer de fleste i samme åndedrag et ord som fairplay... I Nice fik jeg sparket brillerne af efter 10 meter (nåede dog at fange dem, inden de røg helt af). Denne gang havde jeg fået brillerne under badehætten, så 3-4 hårde spark lige i smasken kunne ikke andet end genere kortvarigt. Vandet var i øvrigt kun 16,5 grader, og føltes meget koldt i starten. Og fik da også en enkelt brandmand på håndleddet, men samlet set kan jeg ikke klage over svømningen, omend jeg gerne ville... Svømmede 01:01:15, hvilket jeg er meget tilfreds set i forhold til, at jeg ikke svømmer særlig meget, så det er rart at se, at der ikke skal så meget til for at få en tilfredsstillende tid for mig.
Fik hurtigt fat i min bike bag, men jeg sejlede sgu rundt. Plejer ikke at bruge håndklæde i skiftezonen, men kunne godt have brugt et til at fjerne al sandet og græsset fra fødderne. Skulle også have ærmer på, men fingrene ville ikke lige, hvad jeg ville, og fik dem sgu først ordentligt på, da jeg begyndte på løbet.
Når man kommer ud af skiftezonen, går det en smule opad. Dvs. mens man skal have sine store fødder ned i skoene. Og hvis man som jeg er totalt ude teknisk cykel talent, så er risikoen stor for fiasko. Kunne simpelthen ikke få venstre i, og da det gik opad, gik farten jo ikke ligesom op, når man ikke trådte... Så lige pludselig kan jeg mærke, at jeg er ved at gå i stå, men venstre skøjten vil bare ikke i og i ren panik hiver jeg pludselig bremsen og står helt stille... Der var sgu lidt panik i et splitsekund. Men får trådt den op på 5 km/t og hen på et fladt stykke, og får endelig den skide fod ned i skoen, og får endelig mulighed for at trykke på pedalen... Det bør jeg nok begynde at træne på...
Vejret var om morgenen næsten perfekt. Ikke meget vind og ikke noget sol og vel cirka 20 grader. Selvom man ikke umiddelbart skulle tro det, er cykelruten ikke nem. Jeg sad sgu faktisk og savnede Nice... Der er et par lange seje bakker, som trækker lidt tænder ud. Synes dog, at jeg kører dem ret godt, og flyver også forbi de andre på dem. Ruten er også meget teknisk nogle steder med nogle skarpe sving, og jeg kan bare ikke køre sving. Det kan være meget frustrende at knalde lige forbi inden svinget for så at se den halvbuttede konkurrent komme tilbage og tage 25 meter på mig på et skide sving... Men har faktisk forbedret mig i år, og er ikke så bange for asfalten mere. Cykelruten har også nogle gode flade stykker, hvor jeg kunne ligge og kører 43 km/t i 7-8 km. Det gav lidt moral.
Rent mentalt synes jeg, at cyklingen var hård denne gang. Mine ben føltes mærkelige. Sadlen gik løs efter 10 meter, og pegede for meget opad, hvilket efterfølgende har givet et seriøst siddesår (smerte, smerte...). Skoene sad bare skævt, skævt, skævt... Og så gik gummiet på bremsegrebet af på venstre, så jeg ikke kunne holde fast. På højre måtte jeg hele tiden hive det på plads, så det ikke blev skubbet ud over grebet. Hvis det var røget af, havde det næsten været umuligt at holde fast, når jeg skulle dreje, så der var sgu koncentration på hver gang. Synes i forvejen ikke, at det er skide nemt at dreje med et 3T Ventus styr. Endelig havde jeg igen problemer med energi indtagelsen, og fik brækket mig seriøst et par gange. Men her i efter analyseringens klare lys, er jeg ved at nå frem til en konklusion på, hvad som vil fungere for mig på en IM, men det kan jeg komme tilbage senere.
Jeg endte med at køre ca. 40,5 km/t på cyklingen og tiden var ca. 4:26. Jeg er tilfreds overordnet set, men må indrømme, at jeg på en god dag uden problemer, godt kan køre stærkere uden selvfølgelig at presse mig mere. Cyklingen er klart min bedste disciplin, men det er også der, hvor jeg træner mest, så det ikke så underligt. Men da rart for andet år i træk at have hurtigste bike split til Ostseeman.
Kom først ind i T2, hvilket da var meget sjovt, da der er rigtig mange tilskuere til Ostseeman og meget hype og super stemning. Hørte lige speakeren kalde det "ein gröBe überraschung" at se mig først... Hvad snakker tossen om... Det pissede mig sgu lidt af... Skiftede superhurtigt. No problems denne gang. Da jeg lige var kommet ud på løbet, hører jeg speakeren og publikum gå amok, da Joseph Spindler, som har vundet to gange, og som plejer at hive en 2:45 op af ærmet på løbet, komme ind. Det var sgu hurtigt. Havde fløjet forbi ham og nogle andre i en større gruppe op af en de lange bakker på fjerde runde og troede egentlig, jeg førte med mere. Men egentlig skide lige meget, da jeg gik efter at løbe 3:15, så han ville tage en halv time på mig på løbet.
Har ikke løbet meget i år, og heller ikke sidste år, pga. skader og operation. Så ville egentlig være tilfreds med 3:30. På vej ud på løbet føltes benene ok. Så lagde ud med ca. 3:10 tempo, og så ventede jeg ellers på Spindler... Som i øvrigt har kortere ben end mine arme... Ham bliver man sgu stresset af at løbe med. Så det gad jeg ikke. Han hentede mig ved 2 km., men så gik han sgu lidt død, så jeg hentede ham igen ved 3 km., og løb sammen med ham igen til 6 km., hvor han så helt unødvendigt satte tempo på igen... Men fik da prøvet at løbe bag ved mtb'en, som fjerner alt foran den førende løber, så han kan løbe ubesværet... Det skal man sgu ikke undervurdere. Det virkede som god pace.
Løberuten er heller ikke nem. Det er ikke ligesom Promenade des Anglais... Man skal hele tiden presse på. Der er et smalt ud og hjem stykke på en grus sti langs vandet, hvor der ikke er meget plads til at overhale, hvilket bliver et problem, når folk begynder at komme ind fra cyklingen. Der er et par stejle stykker, hvor det med undertegnedes lange ben, næsten ville være hurtigere at gå op. Og så er der selvfølgelig også et par brosten stykker, som heller ikke gør det nemmere.
Løbet var som sædvanlig hårdt, men det skal det jo også være. Havde lidt for meget ondt af mig selv, men blev bare ved at presse på. Blev ved med at fortælle mig selv, at det går jo godt. Du løber sgu da. Du er ikke nede og gå endnu. Du får drukket i depoterne. Du brækker dig ikke. Dine High5 Isogel fungerer superb. Hvad klager du over!?! Bliv nu ved med at løbe for helvede da osse!
Men lårene blev sgu mere og mere ømme... Skulle tisse som én i helvede, men der var sgu tilskuere hele tiden, så synes ikke, jeg kunne tillade mig at lade vandet løbe ned langs benene... Men skal man virkelig pisse, kan man jo ikke løbe, så på tredje omgang fik jeg endelig plads og ro til at pisse i bukserne. Måske ikke umiddelbart vigtigt, men det viste mig, at systemet fungerede, og energi- og væske balancen ikke var helt skidt. Derefter blev der nu også pisset igennem...
Efterhånden på løbet gik det også op for mig, at jeg måske godt kunne holde den kørende uden at skulle ned og gå. Og en sub 9hrs kom tættere og tættere på, og jeg kunne regne ud, at jeg snart kunne gå ind og stadig komme under 9 timer. Det tænkte jeg på fjerde omgang. Du kan altid gå på sidste omgang... Men det gør man jo selvfølgelig ikke, hvis man kan undgå det... Hvor tit er man med i en IM... Hvor tit er man i en position for at gennemføre... Hvor tit er man i en situation for at lave PR... Hvor tit er man i postion for at se ens arbejde blive konkret og målbart belønnet...
Løb sidste omgang på samme tid som første, og havde endda en spurt den sidste kilometer for at nå de 8:45. Da jeg kommer ind på opløbet, ænser jeg ikke så meget. Andet end at undgå hula-hop pigerne, som først ser mig og iværksætter deres "thing" to meter inden, jeg er ved at nedlægge dem... Og for første gang hiver jeg den ene arm op, da jeg løber over stregen. Synes godt jeg kunne tillade mig det med den tid. Ellers er jeg sgu ikke personlig meget for det med at

løbe over stregen med begge arme og ben over hovedet. Da jeg løber ind, er jeg ikke helt klar over, hvad nummer jeg er blevet. Troede jeg lå nr. 4 og måske endda nr. 5. Jeg kunne ihvertfald ikke ligge bedre end nr. 3, og synes jeg havde set mere én løbe forbi, men han må have været

stafet løber. Men da jeg løb ind over stregen, holdte de sådan et vinder banner ud foran mig,

hvilket jeg først fattede bagefter. Men de er ret glade for mig, og jeg bliver ret modvilligt skubbet ud foran målet, hvor tilskuerne er lidt for glade... Får spurgt på tysk, hvad nummer jeg blev... Det var da ok. Får lige smidt begge arme i vejret, men det får dem sgu til at juble endnu mere. Så godt var det vel heller ikke... Men må jo nok indrømme, at det var meget sjovt at prøve at stå der og blive tiljublet. Det kunne man godt blive vant til. Men så skal jeg også lige pludselig interviewes af speakeren. Får sagt til ham, at det skal ikke være på tysk. Men han kunne have spurgt på hvilket som helst sprog... Der var ikke kommet noget fornuftigt ud af mig alligevel, 45 sekunder efter at jeg er kommet ind på en IM. Fik givet et lidt sort svar omkring løbet. Så skulle jeg også interviewes til et eller andet tv-hold... Ved sgu ikke, hvad det var for noget... Men svaret var vist denne gang seriøst sort... Derefter skyndte jeg mig nu også videre. Skulle bare sidde og falde lidt til ro. Havde som sædvanlig ikke lyst til andet end vand efter løbet... Specielt ikke kager med fire tons hvepse cirklende omkring dem. Eller tyske pølser med nudler og ketchup. Men de andre åd som bare satan. Har I også lavet IM... Fik massage i et halvåbent telt med en masse storrygende studerende... Og så ventede jeg ængsteligt på brormand. Havde ikke set ham siden svømningen, hvor han råbte alt for højt efter mig... I Nice røg han på hospitalet efter løbet, så man ved sgu aldrig... Men så hører jeg heldigvis speakeren sige hans navn og et forsøg på at sige Sigma Nordsjælland Triathlon Klub... Så kan vi endelig nyde det hårde arbejde... Desværre var præmie overrækkelsen først kl. 22.15 (startede bare først 22.40), og da vi skulle køre direkte hjem, var post race oplevelsen som sædvanlig heller ikke super easy.
Alt i alt et super løb, en super oplevelse og nok noget nær en optimal fysisk og mental præstation med nuværende form og træning in mente samt en IM fem ugen forinden. Det kan jeg kun være tilfreds med :-) Til næste år venter der sub 8:25.

http://www.stgk.info/Ergebnisse/2009/10/OM-gesamt.pdf