Træningsferie på Playitas

I min verden er der ikke noget, som hedder træningslejr. Det hedder træningsferie! Jeg kommer aldrig til at lave træningspas, som jeg ikke har lyst til, eller som jeg ikke kan se noget formål i. Men da jeg elsker at træne, er det ikke noget problem at have en lidt anderledes indgangsvinkel til en uge på et så triathlon motiverende resort, som Playitas er. Jeg vil også altid ”bare være en god motionist”, og nok i eliten på langdistance, og triathlon vil altid være en hobby for mig. Det er helt sikkert noget andet for de triatleter, som lever af sporten, og som er afhængige af deres resultater. De vil nok ikke alle have samme holdning som jeg til en træningsuge.

Vi fik trænet 30 timer fra ankomsten torsdag kl. 15 til afgang den efterfølgende torsdag kl. 9. Det var LAAANGT mere, end hvad jeg havde turde håbe på. Mit knæ er stadig ikke super, men det er ok. Jeg skal selvfølgelig passe meget på ikke at forværre smerterne i sådan én uge, og det lykkedes også. Mit største problem er faktisk min venstre læg, hvor smerterne har sat sig ret permanent, men har fået det tjekket, og det bør udelukkende være muskelrelateret. Så jeg er ikke helt skadesfri, men jeg synes, at jeg kan se lyset for enden af tunnelen. Hvornår jeg når derhen, er derimod svært at sige. Men en ting er helt sikkert; Jeg stille først op til race, når jeg er 100% klar – ikke et sekund før. Jeg må også indrømme, at jeg efter sådan en uge har brug for ca. 3 dages ren hvile. Min ballemuskulatur har aldrig været så øm. Og mine lår… Og min lyske… Og min ryg… Og mine arme…

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg bør løbe særlig meget endnu. Og jeg løb også kun 1 time dernede fordelt på 1 kombipas og 1 morgenløb. Det føltes faktisk ok, men da jeg ikke har nogen løb, jeg skal lave indenfor nær fremtid, så stresser jeg ikke over løbet. Vi fik til gengæld cyklet en masse. Men der er godt nok lang vej til mit normale cykelniveau. 2 måneders sætter sine spor.

Jeg fører i øvrigt heller ikke træningsdagbog. Jeg synes, at det hurtigt kan blive en intern konkurrence med en selv, hvorvidt man nu når en vis mængde, eller den mængde, man ”skal” nå. I den periode, som jeg befinder mig i nu med skade, som ganske vist forhåbentligt er på retur, så gider jeg ikke presse mig selv unødigt ved også at skulle fokusere på mængde. Jeg fokuserer på kvalitet og at blive 100% skadesfri.

Vi fik svømmet ca. 1 time om dagen med 3 pas i havet. Jeg er ikke specielt godt svømmende, selvom jeg slet ikke tør tænke på, hvor mange timer, jeg har svømmet i år, i forhold til de foregående år. Men formen er bare for dårlig til, at det kan ses.

Desværre blæste det en del de sidste 3-4 dage, og enkelte morgener var det meget tåget, men det gjorde nu ikke noget ved kvaliteten. Men det var sgu svært at slappe af og bare rulle, når der står en pelikan ind i smasken på én. Og i medvind kører man jo uden problemer over 50 km/t på en ø som Fuerteventura, bl.a. hvis man kører fra Antigua tilbage til Playitas, og modsat mange andre, finder jeg nu heller ikke dette særlig fedt. Jeg vil helst bare have ingen vind, ingen regn, ingen sol, masser af skyer og 17 grader… Solen var også knivskarp de første 3-4 dage. Og en tur i OL poolen kl. 14 uden solcreme i 45 min., kan altså være nok til at gøre to super blege danske rygge solskoldet, så man her 5 dage efter, stadig er tæt på tårer ved selv den mindste berøring. Endelig må jeg lige komplementere buffeten. Hvor ville jeg dog have tabt mig, hvis ikke lige, det var for den buffet…

Jeg stiller heller ikke op på næste søndag i Frankfurt. Min oprindelige plan om at udgå undervejs, har jeg droppet, men jeg tager derned for at agere supercoach for min bror. Han begyndte på tri sidste år, så er jo meget ny, men han er i hvert fald i sit eget livs form. Målet har vi sat til 9.23. Cykelruten er jo desværre 5 km. for lang. Han kommer til at køre på min Cervelo SLC-SL racer med clips-ons bøjler, da han ikke selv har nogen TT cykel. Men det er den mest aerodynamiske racer ramme nogensinde, så det er ikke optimalt, men heller ikke helt skidt. Vi har sat hans cykeltid lavere, end hvad han kan, da vi skal være helt sikre på, at han er helt klar til det afsluttende løb. Han har fokuseret mest på løbet siden sidste år, og det skulle gerne udmunde i en sub 3hrs run split. Det bliver et meget spændende løb.

Et andet spændende løb, foruden IM Nice, som jeg misunder alle, der laver i år, bliver DM Kort Tri på søndag i Guldborgsund. Rasmus Henning har virkelig trænet igennem i ugen på Playitas, og kommer i hvert fald ikke 100% forberedt til løbet, som han jo heller ikke træner til specifikt længere. Men hatten af for, at han stadig stiller op. Men det ligner en ny sejr til Jens Toft, der har lagt et nyt højt cykelniveau i år.

Lørdag er der jo også EM i Spanien, og Jimmy Johnsen og Martin Jensen, kan lave deres helt eget pre CCPH race. For Eneke Llanos bliver svær at slå med den form, han har vist i år. Og han har alligevel haft 1 måneds pause siden sejren på Lanzarote.

Fibertypefordeling

Så fik jeg resultatet af de muskelbiopsier, som jeg fik taget i forbindelse med et forsøg på Syddansk Universitet i marts måned. Den viser fordelingen af langsomme (Type 1) og de hurtige muskelfibre (Type 2). Type 1 fibre er de meget udholdende fibre, men til gengæld også svage, og de er lang tid om at udvikle maksimal kraft (lille maksimal power). Type 2a er de hurtige (3-5x hurtigere end Type 1) fibre med en moderat udholdenhed og moderat styrke. Type 2x er hurtige (3-5x hurtigere end type 1), og meget stærke fibre, men der til gengæld er de meget lidt udholdende. Mænd har gennemsnitligt 45-55 % Type I fibre. Et studie har undersøgt andelen af Type 1 fibre hos eliteudøvere, som viste, at langrendsløbere gennemsnitligt har 80 %, langdistanceløbere har 65 %, og svømmere har 55 %.

Det er altså fordelingen af Type 1 og Type 2 fibre, som er interessant. Mine mål ligger kun på Ironman distancen, og det er derfor mængden af Type 1 fibre, som har været interessant at vide for mig. Resultaterne viste, at jeg havde den højeste koncentration af Type 1 fibre af de forsøgspersoner, som blev testet. Jeg har 85,5 % Type 1 fibre - 14,5 % Type 2x fibre - og 0 % Type 2a (normalt). Det er åbenlyst en meget høj koncentration af Type 1 fibre, og den viser, at jeg har en rigtig god udholdenhed. Man kan sige, at jeg er blevet bekræftet i noget, jeg godt vidste, men derfor er resultatet alligevel brugbart. Konklusionen er, at jeg i høj grad træner og konkurrerer på den rigtige distance. Et ting er, hvad man mentalt gerne vil – hvilke drømme man har, hvilke løb, man gerne vil lave – noget andet er, hvad ens krop er bedst til, hvad er den mest skabt til – og derfor, er det selvfølgelig rart at blive bekræftet i, at jeg har nogen af de rigtige parametre for at få det maksimale personlige udbytte ud af at lave Ironman. Selvom der jo er RIGTIG MANGE andre parametre, som også spiller ind!

F.eks. at man ikke bliver skadet…;-) Det går marginalt bedre, selvom jeg stadig har problemer. Jeg havde en god behandling i går, og jeg synes, det går den rigtige vej. Jeg må nok se i øjnene, at løb stadigvæk er for stor en risiko, hvis jeg ikke skal forværre tilstanden. Og jeg valgte efter lørdagens cykeltur at tage 4 dage kun med svømning, da jeg er meget forsigtig med, ikke at gå for hurtigt frem. Den nedadgående formkurve kan også ses (bogstaveligt), og det koster også lidt i bassinet, hvor min teknik egentlig bliver bedre, men hvor den ringe form bare gør, at jeg ikke rigtig kan mærke de store forbedringer på tempoet. Men mit indtryk er, at når jeg er i form, så vil jeg kunne udnytte den forbedrede teknik i langt højere grad end i øjeblikket.

Jeg tager 1 uge til Playitas fra den 17. Juni. Det bliver mere rekreation og ferie, end træning for mig. Men det kan man jo altid godt bruge. Min bror Andreas skal med, og han skal lige igennem den sidste form trimning inden Frankfurt. Så jeg har egentlig bare tænkt mig at placere den store hvide ved poolen med en grande gelato, og så råbe et par opmuntrende ord, hver gang brormand løber forbi på hans utallige 1,4 km. omgange på Playitas. Han får det sgu hårdt, når han også skal løbe mit træningsprogram… Jeg regner dog med at give den gas med svømningen, og så forhåbentlig få cyklet nogen gode ture, og målet er bare at få så mange højdemeter som muligt.

Team SigmaTri Relay Stars...

Jeg er så småt begyndt at træne igen. Det er nu ikke fordi, mit knæ har det meget bedre, men der er marginale forbedringer at spore, og det er positivt. Jeg har tilladelse til at træne for min fys, så længe jeg ikke forværrer smerterne. Det er selvfølgelig en svær balancegang... Jeg svømmer pt. 3 dage, og så 1 dags pause, og her kan jeg køre nogen intervaller, for at få lidt mere intensiv træning. Jeg løber stadig ikke, men planen er at prøve mig frem i næste uge. Så har jeg haft 1½ uge tilbage på cyklen, hvor jeg vil have trænet 6-7 gange, og så satser jeg på nogen meget korte løbeture til at starte med. Det vil så være over ca. 2 mdr. siden min sidste løbetur, så gruer sgu lidt for det... Men gør det ikke ondt, vil jeg være meget tilfreds. Jeg afventer også en tid til Idrætsmedicinsk Institut på Bispebjerg, da mine smerter ikke vil gå væk af sig selv. Det er meget diffuse smerter, men det skulle være nogen meget kompetente folk, de har derinde, så det håber jeg meget på, kan hjælpe.

Min sidste cykeltur startede i øvrigt op ad Strandvejen. Vinden stod head on, og det fik mig til at tænke på CCPH. Der er mange forskellige forventninger til, hvad der er muligt at køre CCPH på. Personligt vil jeg blive overrasket, hvis der er nogen, der laver under 8.20. Eneste mulighed er Martin Jensen. Det vil dog kræve, at han bliver presset. For jeg er bange for, at han kommer til at være meget alene derude, og at han ikke vil blive presset om sejren. Derudover har han lavet VM Lang 2 uger forinden, og det er ihvertfald ikke en fordel, selvom jeg nu heller ikke tror, at det vil plage ham specielt på dagen. Svømme- og løberuten er som udgangspunkt helt sikkert hurtige. Men det bliver forholdene på dagen, der vil afgøre, hvor hurtigt ruten kan cykles på. Står vinden som idag, kan jeg ikke se nogen køre under 4.30. Og jeg tror, størstedelen vil cykle på 4.45. Og så skal man altså have et pænt løbeniveau for at gå under 8.20. Air-Alu Juhansson vil blive spændende at følge på cyklen, og sammen med Andreas Borch umiddelbart nok den eneste, der vil kunne true Martin Jensen om dagens bedste bike split. Hvis vinden står "forkert", så vil de gode cykelryttere, virkelig kunne tage noget tid. Det kræver, at man er i stand til at holde sin TT position, og det gælder også op af bakkerne, for her kan man virkelig tabe tid.

Tilbage til titlen på dette indlæg... Hvis man skal forstå den, bliver man næsten nødt til at tjekke CCPH startlisten for Relay Teams... ;-) Den skal bare have gas. Hvor hurtigt, jeg kører, kommer 100 % an på, hvordan træningen går de næste 2 mdr. Jeg udgår af IM Germany senest i T2, men satser stadig på at være klar til DM Lang. Så forhåbentlig har jeg en god uge, så jeg har noget at skyde med den 15/8. Så må jeg jo prøve at vise, hvor hurtigt den rute rent faktisk kan køres... Selvom det vist ikke rigtig tæller ;-)