tirsdag den 18. maj 2010

Føler mig som en gammel pensionist, hvor det hele bare hænger...

Det nærmer sig 6 uger, siden jeg sidst løb eller cyklede... Det sætter sit præg på kroppens tilstand... Det hele er sgu bare for slattent, og hænger for meget... Omend jeg egentlig ikke tror, at det er helt så skidt igen... Men alligevel... Ville sgu træne bare en lille smule igennem. Men har besluttet, at jeg først træner, når det ikke gør ondt mere i knæet. Og sådan bliver det. Jeg tror, og håber selvfølgelig også, at jeg så småt kan begynde at træne mere kontinuerligt i næste uge, men det bliver stille og rolig genopbygning af mit venstre ben. Smerterne har det meget at trænge op i lårmuskulaturen og ned i læggen, og det skal ihvertfald være væk, før jeg for alvor begynder at træne igen. Skal cykle en rolig tur senest på lørdag, og formentlig før, for at teste knæet. Og mest af alt også for at se, hvordan det hele reagerer på belastningen. Har endelig fået lavet mit 3T Ventus Ltd styr, hvor bøjlerne har siddet løst alt for længe, så den bliver nok luftet for første gang i år, så jeg under alle omstændigheder kan få trænet min TT position.

Jeg har siden mit totale stop for cykling og løb, kun misset en dag uden svømning. Så for at se på det positive, så bliver jeg da en bedre svømmer af pausen. Og på lang sigt er det rigtig godt. Havde sat mig som mål at svømme sub 57 min. i Frankfurt, men jeg bør nok sætte overliggeren lidt højere, da jeg i et stykke tid har svømmet det uden de store problemer i bassin. Og i våddragt i åbent vand uden vendinger, så er jeg en del hurtigere. Har konsekvent droppet benvendinger igen, da jeg bliver svimmel, og har det med at ende i banen ved siden af... Træning kunne nok hjælpe, men skal jo ikke lave benvendinger i konkurrence alligevel...

Det er svært at sige, hvad der er årsagen til mine smerter. Har plaget mig i 1½ år, og jeg har løbende fået behandling og to åreknude operationer, og har også følt både kortvarige og langvarige forbedringer, som har gjort, at jeg har kunnet fortsætte træningen og gennemføre to IM. Men på et tidspunkt bliver smerterne selvfølgelig bare for meget. Jeg har igennem lang tid følt, at min højre ben er stærkere end mit venstre. Det stammer muligvis tilbage fra min fodboldtid, hvor min venstreskøjte skulle bruge et par minutters tilløb, før det ramte kuglen. Min fys Bjørn mener, at forskellen på mine ben kan være hovedårsagen til mit problem. Mit venstre ben kan simpelthen ikke følge med højre. Det har muligvis gjort, at jeg har kørt marginalt mere med højre ben på cyklen, og det er naturligvis ikke optimalt. Jeg har også altid haft problemer med ben koordination i svømningen. Og i den senere tid, hvor jeg har haft endnu mere fokus på skadesårsag, så er det gået op for mig, at mit venstre ben reagerer langsommere på hjernens signal om at sparke end mit højre ben. Jeg har nemmere ved at sparke i vandet med højre end med venstre, og det giver selvfølgelig nogle koordinations problemer i vandet. Jeg er derfor begyndt, efter instrukser fra fys, at styrketræne mit venstre ben og kun mit venstre. Jeg har stor tiltro til, at ovenstående vil hjælpe, men hvor lang tid, det vil tage, er desværre usikkert.

Ovenstående har jo nogle klare konsekvenser. Jeg gennemfører ikke IM Germany. Og det er egentlig fint. Jeg har accepteret det. Det kan ikke længere motivere mig at stille op for bare at gennemføre. Jeg skal have et mål, og i et løb som Frankfurt, skal det være PR. Men PR er ikke realistisk, og jeg skal ikke være overmodig, og nyde noget af at gennemføre én IM i en kondition, så jeg risikerer efterfølgende at blive straffet i meget lang tid. Så vil jeg meget hellere vende tilbage til træningen. Jeg regner dog med at stille op og så udgå enten i T1, halvvejs på cyklen eller senest i T2. Min bror skal alligevel deltage, og han er i øvrigt i rigtig god form, så jeg glæder mig egentlig også bare til at skulle følge løbet mere som tilskuer, uden noget personligt pres fra og på mig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar